Uanset om cyklen er ny eller gammel, en gammel ”havelåge” eller en splinterny, avanceret racer, så sætter ejeren pris på at kunne efterlade den et sted, hvor den står i læ for vind og vejr. At cykelskure så også samler alle de tohjulede ét sted, så de står pænt og samlet i stedet for rundt omkring i området, er bare et ekstra plus.
Cykelskure er en praktisk foranstaltning, der skal skåne cykler, andre tohjulede og måske også andet udendørs grej mod det ofte både våde og fugtige danske vejr. Rust er en pestilens for alle, der ejer en cykel – næsten lige så stor en pestilens som at stå med en drivvåd cykel, når man skal bruge den.
Udover at fungere som ly og læ, skal gode cykelskure også passe til omgivelserne, uanset om det er et privat hjem, en boligforening, en skole, en sportsforening, en virksomhed eller andet. Ved at vælge et cykelskur, der både passer ind og passer til brugernes behov, skaber du en helhed, der giver et ryddeligt og pænt udtryk. Det skaber tryghed og trivsel for alle.
Et åbent cykelskur fra BASES kan udformes i mange forskellige størrelser og designs, og vi hjælper dig naturligvis med at finde frem til den helt rigtige udgave, der passer perfekt til formål og ønsker. Vi bruger altid god tid på rådgivningsfasen, så intet overlades til tilfældighederne. Se et af vores forskellige cykelskure.
Hos BASES lægger vi vægt på at bruge solide materialer, der opfylder alle krav til funktionalitet, kvalitet og æstetik. På den måde sikrer vi, at brugerne får glæde af de nye cykelskure i mange år og at ejeren ikke skal bruge unødvendig tid på besværlig vedligeholdelse.
Bliv inspireret til dit cykelskur ved at se vores referencer.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere omkring vores produkter eller andet?